WeBible

1 - Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.

2 - Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.

3 - Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.

4 - Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.

5 - Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.

6 - Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.

7 - De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.

8 - Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.

9 - Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.

10 - Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.

11 - De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.

12 - Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.

13 - Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.

14 - Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.

15 - Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.

16 - Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;

17 - der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.

18 - De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.

19 - Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.

20 - Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.

21 - De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.

22 - Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.

23 - Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.

24 - Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.

25 - Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.

26 - Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.

27 - De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.

28 - Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.

29 - Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.

30 - Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.

31 - Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!

32 - Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.

33 - Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.

34 - Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.

35 - Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.